Udfordring: - Sig ja!

Jeg skulle have sagt ja! Det var det, jeg skulle. Med det gjorde jeg ikke. Igen.
Hvornår lærer jeg det?
Hvornår finder jeg ud af, hvornår jeg skal sige ja?
Hvorfor siger jeg altid nej?

Det er en lang historie. Jeg kan liste den ene gang op efter den anden, hvor jeg lige bagefter, jeg har sagt nej til en tilsyneladende god oplevelse, straks efter har fortrudt, at jeg ikke sagde ja. Så begynder jeg at argumentere med mig selv. Hvad jeg kunne have sagt, og hvad der så ville være sket. Hvilke storslåede fremtidsoplevelser jeg i virkeligheden er gået glip af.
Men på den anden side, kan jeg også lynhurtigt lægge en del vægtige argumenter på bordet for hvorfor, jeg sagde nej. Hvor fornuftigt det var. Hvor indlysende det er, at jeg sagde nej. Fordi.

Jeg har en livslang erfaring med den slags.

Men fra i dag af giver jeg mig selv en udfordring. Næste gang jeg igen øjner chancen for en oplevelse, som jeg sædvanligt siger nej til, skal jeg tage udfordringen op, og sige ja. Og jeg skal bevæge mig ud i oplevelsen.

Jeg giver mig selv to måneder. Og så må jeg se, hvad der sker.

Og jeg vil bruge et citat fra et interview med Malou Åmund, i DSB Bladet Ud & SE, september 07, som ledetråd:

- Jeg har ikke betænkeligheder. Jeg har krav. Det får man mere ud af”.