fredag den 5. oktober 2007

Jeg sagde ja!


- Giv mig din hånd. Jeg vil vise dig noget!


Og så kørte han ellers en ordstrøm af i et så hastigt tempo og med en accent, som gjorde, at jeg ikke forstod ¾ af det engelsk, han talte. Men at han ville sælge mig noget ”Dead Sea-product” var jeg ikke i tvivl om. Jeg ville bare opleve ham, så jeg sagde ja!

Han pudsede mine negle, smurte neglebåndene ind i velduftende cremer, lokkede mig til at lægge Silvan-varererne fra mig, og fik mig til at stå midt inde i butikscentret og gnide hænder i salt og krystaller – alt imens han så mig i øjnene og talte kun til mig.

Jeg forsøgte at finde hoved eller hale i hans ordstrøm, og forstå, hvad han egentlig sagde, om det nu var fornuftigt. Men det eneste jeg tiden var bevidst om, og som jeg helt klart kunne mærke, var at han ville sælge mig et produkt ved at tale til mig som en fortrolig.
Jeg tog kun imod det fortrolige, med mine sanser, samtidig med at jeg også spillede hans spil ved at spørge om produktet, om dets kvaliteter, om indhold.
Han gned mine hænder ind i en blødgørende creme med kokosolier og understregede, at jeg nu har fået hele tre ting fra ham i dag, i dag, hvor der var særlige tilbud.

- Tak, det var dejligt, sagde jeg og gik bort.

Senere på aftenen opdagede jeg, at den oppudsede negl var flækket.

Ingen kommentarer: